Facts om FC Midtjylland – Viborg FF: 2-4
Fuld damp på kedlerne i det midtjyske lokalopgør.
· Osama Akharraz scorede sit første mål for Viborg FF i ALKA Superligaen, da han bragte de grønsblusede foran 1-0. Tidligere har han scoret 14 mål for AGF og 2 mål for FC Vestsjælland. Det var anden gang i karrieren, at han prøvede at score mod FC Midtjylland. Første gang var som AGF-spiller d. 26.marts 2012.
· Serge Deble scorede for anden spillerunde i træk. Med sin nu to scoringer i ALKA Superligaen, er han historiens mest scorende spiller fra Elfensbenskysten i DK's bedste fodboldrække. Raoul Kouakou er den eneste anden spiller fra det afrikanske land, der har scoret i landets bedste fodboldrække (et mål for Viborg FF i 2006).
· Mikkel Duelund scorede sit andet mål for FC Midtjylland i ALKA Superligaen. Første scoring blev sat ind på frispark mod SønderjyskE. Frisparket blev sendt afsted med højre fod, og da dagens scoring blev sat ind med venstre fod, har unge Duelund præsteret scoringer med begge fødder.
· Erik Sviachenko scorede sit andet sæsonmål, da han udlignede til 2-2. Dermed tangerede han sin måltotal fra sæsonen 2012/13. Sæsonen 2013/14 var Sviachenkos mest målrige med 3 sæsonmål. Han er nu oppe på 10 mål for FC Midtjylland i landets bedste fodboldrække. Det var hans niende mål hjemme i ulvehulen i Herning. Det ene mål, han har scoret på udebane, faldt i Parken mod FC København d. 2. marts 2014 i kampen, som FC Midtjylland vandt med 5-1.
· Da Osama Akharraz scorede kampens femte mål, kom han op på 18 mål i ALKA Superligaens historie. Det var tredje gang, at Akharraz prøvede at blive dobbelt målscorer i en kamp i DK's bedste fodboldrække. De to første gange var som AGF-spiller (mod OB d. 28.oktober 2012 og mod BIF d. 13.maj 2012).
· Kian Hansen blev for anden gang i karrieren noteret for et selvmål i DK's bedste fodboldrække. Første gang det skete repræsenterede han Esbjerg fB (d. 21.marts 2010, hvor vestjyderne på udebane tabte 1-0 mod FC Nordsjælland).
· FC Midtjylland har blot formået at vinde én af de seneste 16 hjemmekampe, hvor de har været bagud ved pausen. Det skete mod Randers FC d. 4.august 2014, hvor pausestillingen 0-1 blev vendte til en sejr på 3-1.
· Johnny Mølby besejrede for første gang et mandskab ledet af Jess Thorup. De forrige fem opgør havde budt på to uafgjorte og tre nederlag. Sejren var også hans første på udebane mod FCM, hvor alle de forrige fem besøg i Herning havde budt på nederlag.
· Viborg FF var sjældent farlige på fremmed græs i lørdagens opgør. De grønblusede står nu noteret for syv scoringer i syv udekampe i indeværende sæson. Inden dagens opgør havde viborgenserne maksimalt scoret én gang i samme udekamp mod henholdsvis Hobro IK, Randers FC og SønderjyskE, hvilket de formåede at ændre på denne lørdag aften.
· Viborg FF scorede for første gang i ni udekampe inden pausen. Seneste gang det sekte var også i Herning d. 21. april 2014 (dengang var pausestillingen 1-1).
· Det var første gang i otte hjemmekampe, at FC Midtjylland lukkede mål ind i løbet af 1. halveg. De syv forrige hjemmekampe med rent bur inden pausen havde maksimalt budt på én scoring inden pausen, hvilket også så noget anderledes ud i dagens opgør.
· Jeppe Curth jubilerede med sin kamp nummer 250 i landets bedste fodboldrække. Han har i løbet af sin karriere optrådt for begge mandskaber i lørdagskampen, men flest kampe har han spillet for nordjyske AaB (229 kampe for AaB, 9 kampe for FC Midtjylland og 12 kampe for Viborg FF).