LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rune Gjerulff Petersen

Hobro fik igen ram på Brøndby

Hobro vandt 1-0 på Brøndby Stadion og tog den tredje sejr over de blågule i denne sæson.
Brøndby måtte for tredje gang i denne sæson se sig slået af Hobro, da oprykkerne her til aften tog en 1-0-sejr på Vestegnen.

Hobro bragte sig i front kort før pausen ved Mads Jessen, som modtog bolden fra Brøndbys Johan Larsson, der forsøgte at cleare, efter at Mads Hvilsom havde headet på overliggeren. Derefter tog Jessen et par træk og hamrede kuglen ind bag Lucas Hradecky i Brøndby-målet.

Fra anden halvlegs start pressede Brøndby på for en udligning, og både Christian Nørgaard, Johan Larsson og Ferhan Hasani forsøgte sig. Det var dog Hobro, der kom frem til den største mulighed med 57 minutter på uret, hvor en helt fri Mads Hvilsom sparkede over mål efter flot forarbejde af Quincy Antipas.

I slutfasen trykkede Brøndby på for en udligning, men uden held. Dermed vandt Hobro for tredje gang i træk over de blågule. Med sejren er Hobro nu på femtepladsen - to point foran FC Nordsjælland, der møder FC København på udebane senere i aften. Brøndby er nummer tre, men kan blive passeret af Randers, hvis kronjyderne formår at besejre Esbjerg i morgen.


Brøndby - Hobro: 0-1 (0-1)
0-1: M. Jessen (41)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder