Mathias Varming

Dusan Tadic - uselvisk komet i PL-toppen

Dusan Tadic er en profil på det succesrige Southampton-hold. Her fortæller han historien om sin karriere, der startede under streng serbisk mentalitet.
Dusan Tadic nyder tilværelsen i det sydlige England, hvor han sammen med klubben Southampton, har haft en utrolig succesfuld og formstærk sæson indtil nu. 25-årige Tadic har stor del i Southamptons topplacering i tabellen – serberen har nemlig spillet samtlige kampe for Premier League-mandskabet i denne sæson.

Optimistisk humørbombe

Man behøver ikke bruge særlig lang tid i selskab med den engagerede serber for at indse hans usædvanlig positive syn på livet. Optimisten Dusan Tadic er afslappende i en sådan grad, at han nærmest fremstår lalleglad – intet er så irriterende, at det skal ødelægge han humør. Og denne tilgang til hverdagen anvender han også på træningsbanen, hvor træner Ronald Koeman ikke kan kede den offensive kantspiller med lange konditionstræningspas eller fysisk træning, der skal polstre ham til Premier League-fysikken. Han forklarer det selv som en absolut nødvendighed med ekstra fysisk træning for ham, i og med, at det er første gang i karrieren, at han ikke kan nyde godt af en vinterpause med julemiddage og afslapning.

- Jeg ser bare frem til at spille foran de proppede tribuner. Det er det der driver mig allermest, forklarer serbiske Tadic til den engelske avis The Guardian.

Den kreative kantspiller med masser af kolorit ankom i sommers til det sydengelske efter 4 succesfulde år i Holland, hvor han først var i Groningen, hvorefter turen gik til Twente. Det tog derefter ikke den 25-årige mange uger at falde til på St. Mary's, for så derefter at vise sig som en vigtig del af svaret på hvorfor Southampton huserer på Premier Leagues andenplads. Dette blev hjulpet godt på vej af serberens fremragende engelskkundskaber, der gjorde det let at falde i tråd med resten af truppen. Samtidig passer hans kreative tilgang til spillet godt ind i fodboldfilosofien under Ronald Koeman i Southampton.

- De vil bare have dig til at slås..

Det lader altså til, at Southampton-profilen slet ikke kan lade sig påvirke af irritationsmomenter. Alligevel ændrer humøret sig drastisk hos serberen, da emnet falder på, hvorvidt spillere skal føle sig frie på banen. Tadic bliver dissideret vred ved tanken om strenge trænere, som, i Tadic øjne, vil indskrænke det naturlige talent og hindre spilleren i en kreativ udvikling, blot for at fastholde en given spillestil.

- De vil bare have dig til at slås. Der er masser af den slags trænere i Serbien, fortæller Tadic, mens han kaster armene opgivende i vejret.

- For at udvikle sig som spiller er det en nødvendighed at føle sig fri og dermed lave de fejl, der skal laves. For hvis du bare er en smule bange, kan du ikke præstere dit bedste, fortæller Tadic erfarent.

Derfor er ”Saints”-profilen også stor fan af den hollandske tilgang til fodbolden, som han selv har oplevet i sine fire år og over 120 kampe Æresdivisionen. Her spillede han bl.a. under Steve McClaren – ”en fremragende træner” – og hvad der i sidste ende trak ham til Southampton, var også muligheden for at spille under Ronald Koeman, der allerede forsøgte at hente Tadic, da han var manager i Feyenoord.

- Hollandske trænere har en angribende og kreativ fodboldfilosofi. De vil forsøge at dominere kampene lige meget hvem de så end møder, påpeger Tadic, der inden længe fylder 26 år.

For uselvisk

Tadic har med sin glimrende formkurve imponeret mange i Premier League. Dog ikke på målfronten, her har Tadic kun en gang fået netmaskerne til at blafrer i Premier League, da Southampton kørte Sunderland over med 8-0. Derudover skal det retfærdigvis nævnes, at kantspilleren også nettede på straffe, da ham og holdkammeraterne besejrede selveste Arsenal på Emirates i Capital One- Cuppen.

Alligevel har kun Cesc Fàbregas assisterede flere holdkammerater til mål end Tadic, og det betyder noget for serberen at være den næstmest assisterende spiller i ligaen, siger han, og påpeger, at han foretrækker at assistere holdkammeraterne og godt ved han er uselvisk.

Træneren i Southampton, Ronald Koeman, beskriver Tadic som en fremragende tekniker og kreativ opsætter af spillet. Men han savner også mere målfarlighed. Han mener ganske enkelt Tadic er for uselvisk.

- Jeg skal lære at kigge mere nedad og i retning af målet. Hver gang jeg modtager bolden er mit blik rundt på banen, for at spille mine holdkammerater i en bedre position – det er ren refleks for mig. Der skal jeg forbedre mig, og skyde mere på mål, indrømmer Dusan Tadic

Tidligere klubpræsident fundet død på hotelværelse

Tadic omtaler sit fireårige ophold i serbiske Vojvodina som positivt, men samtidig ærgrer han sig over den serbiske trænermentalitet.

- Som jeg tidligere nævnte, var der trænere med en serbisk, konservativ og diktatorisk tilgang til trænerjobbet, hvilket blot resulterede i en reduceret udvikling på holdet. Hvis man præsterer fejl eller bare en enkelt dårlig aflevering i serbisk fodbold, så har man holdet og træneren på nakken. Så man bliver bange for at lave fejlene, hvilket gør, at man stopper med at lære, fortæller Tadic og fortsætter:

- Samtidig er presset fra supporterne kolossalt. De er med overalt, men jeg har oplevet dem flere gange som værende voldelige overfor spillerne. Man vil bare så inderligt gerne have de har et godt indtryk af en, for ellers er de ”efter dig” på tribunen hver uge. Når vi tabte en kamp i Vojvodina var det som om nogle døde. Folk var rasende og fans truede os. Det var virkelig vanvittigt.


Tadic forklarer desuden, at grunden til han ikke skiftede til en af de to storklubber i serbisk fodbold, Partizan Beograd eller Red Star var, at hans tidligere klubpræsident i Vojvodina, der sidste år under mystiske forhold blev fundet død på sit hotelværelse, ikke ville tillade spillere at skifte dertil.

- Inden jeg kom til Vojvodina boede og spillede jeg på ungdomsfodboldakademiet i Novi Sad – et af de bedste steder at træne fodbold i Serbien. Det kunne være oplagt at slutte på toppen af serbisk fodbold, men jeg har det fantastisk i dag med at min tidligere klubpræsident frarådede mig det.

Tadic var også en del af det serbiske hold der i sidste måned tog del i et kaotisk og skandaløst drama, da holdet mødte den historiske rival Albanien, og en drone over stadion opildnede de serbiske spillere og deres publikum.

- Det overraskede mig virkelig hvordan sådan noget kan forekomme. Men vi er jo nød til at komme videre og glemme det.

UEFA fratog det serbiske landshold 3 point, hvilket formindsker deres chance i jagten på deltagelse ved EM i Frankrig 2016. Det ville ifølge Tadic's træner, Koeman, være en skam – for Tadic er en af de spillere publikum virkelig betaler penge for at se.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER