Nye tider i Brøndby: Steve Cooper sammenlignes med Mourinho
Benjamin Tahirovic er bosnisk landsholdsspiller - og så lader han absolut ikke til at være utilfreds med fyringen af Frederik Birk / ansættelsen af Steve Cooper.
Den tidligere Roma-spiller har ligefrem været ude og sammenligne sin nye chefs metoder, som dem en vis José Mourinho anvendte i AS Roma under deres fælles tid i den italienske hovedstad.
Steve Cooper beskrives som meget detaljeret og præcis i sin måde at gå til trænerarbejdet på.
Tahirovic fortæller til diverse danske medier om, at der er kommet en helt anden kvalitet over arbejdet på træningsbanen.
Principperne gentages igen og igen, så ingen går glip af vigtige pointer.
Sparker Tahirovic bagud mod Birk?
Alt dette kan både ses som en ros til Steve Cooper - og en slet skjult stikpille til Frederik Birk, som kun nåede at være permanent Brøndby-træner i lidt over 8 måneder.
Brøndby ansætter nok ikke en uerfaren træner igen lige med det samme.
Det lader til, at der er kommet meget andre boller på suppen under Steve Cooper, som tilmed har fået lov at medbringe sin egen assistent og senest også en fysisk træner.
I aften gælder det et giftigt opgør på udebane mod AGF, som har vundet 5 kampe på stribe.
Den stime vil Cooper og Brøndby hjertens gerne sætte en stopper for.
Der er fuldt hus i Aarhus, og der bliver knald på kl. 18.
Steve Cooper er stadig en elsket mand i Nottingham Forest: