Vinícius Júnior har med sin nye kontrakt med Real Madrid rykket markant op blandt fodboldens bedst betalte spillere.
Den brasilianske stjerne fik ifølge UOL en lønstigning på hele 35 procent. Dette betyder, at han nu har en bruttoløn på omkring 36,9 millioner euro om året.
Det svarer til cirka 3,08 millioner euro om måneden.
Lønstigningen har samtidig sendt Vinícius helt til tops blandt de bedst betalte brasilianske fodboldspillere.
Han har dermed overhalet tidligere Liverpool-stjerne Roberto Firmino. I øjeblikket tjener Firmino omkring 35 millioner euro om året hos Al-Sadd i Qatar.
Ifølge Capology, som UOL henviser til, er der et markant hul ned til de øvrige brasilianere på listen.
På tredjepladsen ligger Raphinha og Rodrygo, som begge tjener omkring 16,7 millioner euro årligt.
Vinícius ligger dermed mere end dobbelt så højt som de to brasilianske stjerner.
Den nye kontrakt placerer samtidig Real Madrid-angriberen som den femte bedst betalte fodboldspiller i verden ifølge opgørelsen.
Neymar har mistet førstepladsen
I en årrække var Neymar den bedst betalte brasilianer i fodboldverdenen. Men den position mistede han efter sit skifte tilbage til Santos i begyndelsen af 2025.
Nu er det altså Vinícius, der topper listen. Det sker efter den markante lønstigning i forbindelse med sin nye aftale med Real Madrid.
Medie: Så stor lønforhøjelse kræver Vinicius Junior i Real Madrid
Længe før den nye aftale faldt på plads, stod lønnen som et centralt stridspunkt. De daværende krav viste allerede, hvor højt Vinícius og hans lejr satte barren.
Top 10: Verdens bedst betalte fodboldspillere
En tidligere international lønopgørelse viste, hvor Real Madrids største stjerner placerede sig blandt verdens bedst betalte. Flere overraskende navne blandede sig helt i toppen.
Vinicius accepterer ny virkelighed i Real Madrid – Hierarkiet har ændret sig
Kontrakten sikrede fremtiden, men Vinícius’ status i omklædningsrummet har samtidig flyttet sig. AS beskriver et markant reset, som brasilianeren selv har accepteret.




























