Norge er allerede videre ved VM, men der er alligevel opstået stor ballade før aftenens sidste gruppekamp mod Frankrig.
Ståle Solbakken har nu officielt offentliggjort sin startopstilling, hvor profiler som Erling Haaland starter på bænken. Men flere timer før offentliggørelsen skrev norsk TV 2-journalist Eirik Nesset Hjelvik, hvad der lignede den norske startopstilling.
“Sandsynligt hold: Egil Selvik – Fredrik Aursnes, Leo Østigård, Henrik Falchener, Fredrik Bjørkan – Thelo Aasgaard, Patrick Berg, Kristian Thorstvedt – Oscar Bobb, Jørgen Strand Larsen og Andreas Schjelderup,” skrev Hjelvik på X.
Det faldt bestemt ikke i god jord hos flere norske fans.
Norge har ventet i 28 år på igen at spille VM, og derfor mener flere, at norske medier bør tænke sig om, før de offentliggør oplysninger, som potentielt kan hjælpe modstanderen.
“Håber dette er den sidste kamp i VM, hvor I giver modstanderens holdopstilling. Ventet 28 år på at komme til VM, så I kan lægge fra jer at afsløre holdet fremadrettet. Bare vrøvl at sige, at det er jeres job, Norge kommer først. Ikke jeres ego,” skriver en bruger.
En anden norsk fan retter også en skarp kritik mod TV 2-journalisten.
“Bliver sjovt, når I leaker holdet i vigtige udslagskampe også. Bare for at sætte jobbet foran nationen,” lyder det.
Norge møder Frankrig klokken 21.00.






























