Mundo Deportivo skriver, at Oriol Romeu kan skifte væk fra FC Barcelona, hvis det rette bud kommer.
Andreas Christensen vil man dog nødigt af med. Danskeren har spillet sig ind i hjerterne hos både fans af klubben og ledelsen.
Skal man pege på lidt malurt i bægeret for Andreas Christensen må det være de gentagne skadesproblemer. Der har været lidt for meget fravær grundet diverse skavanker i løbet af sæsonen.
Danskeren er gået fra en plads i det centrale forsvar til på den defensive midtbane. Om han ligefrem er den nye Busquets er måske alligevel for store ord at tage i munden.
Der skal rigtig mange penge på bordet, hvis Christensen skal flyttes væk fra Barça denne sommer.
Og så må vi se, hvem træneren er, når sæson 24/25 sparkes i gang.






























