LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Nissens fremtid: Det kan få skiftet til at kollapse

Rasmus Nissen Kristensen har været godt kørende i denne sæson.

Den danske landsholdsback Rasmus Nissen Kristensen har haft en omskiftelig tilværelse som fodboldspiller i de seneste tre sæsoner.

Først blev det til en sæson i Leeds, men da de rykkede ned skiftede han til Roma i sidste sæson, og i denne sæson har han været i Frankfurt.

Særligt i det tyske er det gået særdeles godt for den 27-årige midtjyde, som er oppe på 34 kampe indtil videre i denne sæson for frankfurterne. 

Og meget peger på, at det ender med, at vesttyskerne er meget tændte på at gøre den lejeaftale til en permanent en af slagsen. Det skriver Leeds-mediet MOT.

I den forbindelse bliver der også peget på, at der er en option i aftalen på en transfer. Her skulle det være på omkring 45 millioner kroner.

Det er selvsagt ikke en uoverkommelig pris for tyskerne, som lige nu ligger på fjerdepladsen i Bundesligaen, som giver direkte adgang til Champions League i næste sæson.

Til trods for købsoptionens pris, så kan der også være mulighed for, at Frankfurt vil forsøge at presse prisen ned. Det er også dét, som kan få sådan et skifte til at kollapse, forklarer føromtalte medie.

Det skulle dog også være det eneste, som kunne få det til at gå galt. Ellers virker sådan et skifte uundgåeligt, fastslår de.

På landsholdet scorede Rasmus Nissen Kristensen søndag mod Portugal, hvor han også blev kåret som kampens spiller i Nations League-opgøret.

Leeds ligger lige nu på førstepladsen i den næstbedste engelske række med to point ned til Burnley på tredjepladsen, som giver adgang til playoff.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder