Det er snart fem år siden, Brøndby sensationelt blev danske mestre med et ungt hold, hvor spillere som Jesper Lindstrøm, Morten Frendrup, Andreas Bruus og Peter Bjur for alvor slog igennem..
Siden har en tilbagevendende debat været, om de tomme stadioner under coronapandemien gjorde presset mindre på de unge Brøndby-spillere.
Den teori afviser mestertræner Niels Frederiksen.
I et interview med 3point.dk, som har besøgt Frederiksen i Poznań, siger den tidligere Brøndby-træner:
“Jeg tænker ikke, det var nogen fordel for os. Normalt synes jeg, at det at komme ind på Brøndby Stadion og opleve det tryk, Brøndby Stadion giver modstanderen, skal være vores fordel.”
Frederiksen peger samtidig på, at Brøndbys fans normalt også gør en stor forskel på udebane.
Han åbner dog for én mulig fordel.
“De unge på holdet kunne måske komme ind uden at opleve det tryk. Der kan måske være noget om, at de ikke var lige så pressede og kunne spille mere frit. Det vil jeg ikke udelukke.”
Alligevel er konklusionen klar.
“Hvis jeg skulle gøre regnestykket op, har jeg svært ved at se, det skulle være en fordel for os, når nu vi har de bedste fans til at supporte holdet.”
Siden Brøndby-tiden har Niels Frederiksen haft stor succes i Polen, hvor han har ført Lech Poznań til to polske mesterskaber på de seneste to sæsoner.
Se videoen her:
Niels Frederiksen strandet i Norge før europæisk brag
Niels Frederiksen og Lech Poznań blev ramt af usædvanligt rejsekaos før et europæisk opgør. Tæt tåge sendte mesterholdets fly i en helt anden retning.
Nørgaard overgår Zorniger: Kæmpe quick fix i Brøndby
Thomas Nørgaard har fået en bedre Superliga-start end både Alexander Zorniger og Niels Frederiksen. Fire kampe har allerede forvandlet stemningen efter et miserabelt forår.
Hyseni & Nørgaard: Er Brøndby-bromance lidt farlig?
Thomas Nørgaard og Olti Hysenis tætte forhold har fået masser af opmærksomhed i Brøndby. Men bromancen kan også få en bagside, hvis resultaterne vender.






























