Live – Mest populære fodboldnyheder

Silas Steiner

Neymar sværger troskab til PSG

Efter længere tids spekulationer åbner Neymar nu op for sin fremtid i Paris Saint-Germain.

Neymars tilværelse i Paris har efterhånden været omdiskuteret i flere år efter brasilianerens ankomst tilbage i 2017. Dog lægger Neymar nu låg på rygterne om et klubskifte til i den nærmeste fremtid.

– Jeg er meget glad lige nu i PSG. Tingenes tilstand har ændret sig en del, så jeg vil gerne fortsætte næste sæson i Paris, og jeg håber at Kylian Mbappé også bliver. Det er noget, som PSG-fans også ønsker, siger Neymar til Telefoot ifølge AS.

Brasilianeren bekræftede ydermere overfor Telefoot, at både Kylian Mbappé og ham selv er i gang med at forhandle med PSG for at forlænge deres kontrakter i klubben.

Neymar skiftede til PSG fra FC Barcelona tilbage i sommeren 2017, og han blev ved den lejlighed den dyreste fodboldsspiller i verden med en overgangssum på ca. 1,65 milliarder kroner.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart