Neymar advarer Real Madrid-brasilianerne: Et helvede at spille med Mbappé
Den franske superstjerne Kylian Mbappé skiftede denne sommer Paris Saint-Germain ud med den spanske storklub Real Madrid.
I sin tid for den franske hovedstadsklub var Mbappé blandt andet holdkammerater med brasilianske Neymar fra 2017 til 2023.
I denne periode formåede de to offensivspillere blandt andet at vinde fem franske mesterskaber samt fem franske pokaltitler med Paris Saint-Germain.
Men selvom de to offensive stjerner på papiret havde succes sammen i den franske storklub, så har det angiveligt været hårdt for Neymar at spille sammen med Mbappé.
Ifølge den franske journalist Cyril Hanouna skulle Neymar nemlig have advaret Real Madrid-brasilianerne Vinícius Júnior, Rodrygo og Éder Militão om, at det til tider var et helvede at spille sammen med den franske superstjerne. Det fortæller journalisten til Europe1:
- Brasilianerne i Real Madrid er venner med Neymar. Det har altid været en krig mellem Neymar og Kylian Mbappé.
- Neymar har sendt et papir om Mbappé til brasilianerne i Real Madrid, hvor han fortæller dem, at det var katastrofalt, at det var et helvede at spille sammen med Mbappé, siger Cyril Hanouna til Europe1.
Kylian Mbappé har foreløbigt i sin tid som Real Madrid-spiller været involveret i seks kampe for klubben, hvor franskmanden har leveret fire scoringer.