LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Åh nej, Liverpool: Real Madrid vil hente endnu en stor Liverpool-stjerne

Trent Alexander-Arnold er angiveligt ikke den eneste Liverpool-stjerne, som Real Madrid gerne vil have fingrene i.

Den engelske storklub Liverpool har indtil videre været en af de helt store oplevelser i denne sæson.

Klubben ligger aktuelt på førstepladsen i både Premier League- og Champions League-tabellen, og har foreløbigt vundet 18 ud af 20 kampe i sæsonen.

En af de største profiler for Liverpool har foreløbigt været den hollandske midtbanespiller, Ryan Gravenberch, som siden sit positionsskifte til en mere defensiv rolle har imponeret stort, og fået masser af ros for sine præstationer.

Det har nu også betydet, at Gravenberch efter sigende har tiltrukket sig interesse fra en af de største klubber i verden.

Det spanske medie Fichajes skriver i hvert fald, at Real Madrid er interesseret i at skrive kontrakt med den 22-årige hollænder.

Mediet skriver yderligere, at den spanske storklub anser Ryan Gravenberch som en af de mest lovende spillere i europæisk fodbold, og skulle angiveligt være parate til at sende klubbens franske midtbanespiller, Aurélien Tchouaméni, den anden vej for at skrive kontrakt med Gravenberch.

Real Madrid jagter allerede Liverpools engelske højre back, Trent Alexander-Arnold, som har kontraktudløb med Premier League-klubben til sommer.

Ryan Gravenberch har foreløbigt spillet samtlige minutter i Liverpools Premier League- og Champions League-kampe i denne sæson.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder