LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Nærmer sig exit: Barcelona sender klart signal til Andreas Christensen

Andreas Christensens fremtid Barcelona begynder at se sort ud.

Transfervinduet er lukket, og det næste punkt på to do-listen i FC Barcelona handler om sikre, at kontrakterne bliver klaret for flere af profilerne i truppen.

Men her ser det ikke ud til, at Andreas Christensen er en del af de planer. Det skriver den catalanske sportsavis Mundo Deportivo.

Her bliver der peget på, at danskerens situation fortsat ligger på is. Mens der er fremdrift i forhandlingerne med Frenkie de Jong og et udgangspunkt er ved at blive skabt for Eric Garcia, er der ingen konkrete tiltag i forhold til Christensen.

Det sker på trods af, at den 29-årige midtstopper har fået en fremtrædende rolle i sæsonstarten. Han var blandt andet i startopstillingen i weekendens opgør mod Rayo Vallecano, hvor han dannede makkerpar i midterforsvaret med Eric Garcia.

I sommer blev han ellers betragtet som en spiller, klubben kunne skille sig af med. Men da Iñigo Martínez forlod Barcelona, ændrede billedet sig, og samtidig var Christensen selv afvisende over for et skifte.

Foreløbig er det dog ikke planen at belønne ham med en forlængelse, og sportsledelsen i Barcelona har ikke sat hans sag på dagsordenen.

Dermed er der nu udsigt til, at Andreas Christensen kan se frem til et klubskifte til sommeren 2026, hvor hans kontrakt med catalanerne udløber.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder