José Mourinho forventer mere af Vinicius Junior. Real Madrid-træneren talte mandag med pressen før tirsdagens La Liga-opgør ude mod Elche, og her blev han spurgt til den brasilianske offensivstjernes aktuelle niveau.
Mourinho understregede, at Vinicius arbejder godt for holdet, og bidrager på flere områder, men der mangler stadig noget.
– Den bedste version er den, der scorer, sagde Mourinho, og fortsatte med at fremhæve Vinicius’ assists, arbejdsindsats, solidaritet og kollektive arbejde.
Mourinho henviste derefter til den version af Vinicius, som han mener stadig mangler i denne sæson. Han pegede specifikt på sidste sæsons Champions League-opgør mod Benfica, hvor brasilianeren kunne afgøre tætte kampe på meget få muligheder.
– Der findes en anden Vinicius. Vinicius, som slog Benfica ud sidste sæson, og som i tætte kampe kunne få én chance, score ét mål og afgøre det. Han mangler den præstation på allerhøjeste niveau, men jeg er tilfreds med ham, forklarede Mourinho.
Der er således ikke tale om en egentlig kritik af Vinycius’ arbejdsindsats. Mourinho efterlyser først og fremmest den afgørende skarphed, som gennem flere sæsoner har gjort brasilianeren til en af Real Madrids største offensive profiler.
Mourinho har forvandlet Vinicius – Én ekstrem statistik viser ændringen
Arbejdet med Vinícius har allerede ændret en del af brasilianerens spil dramatisk. Mod Inter leverede han et defensivt tal, som ingen Real Madrid-angriber havde været i nærheden af siden 2008.
Real Madrid-profil gik direkte til Mourinho efter Inter – bekymret for Vinícius
Mens Mourinho forsøger at løfte Vinícius sportsligt, er der også bekymring for en helt anden del af situationen. Efter Inter-kampen opsøgte en tung holdkammerat træneren med en klar besked.
Vinicius accepterer ny virkelighed i Real Madrid – Hierarkiet har ændret sig
Vinícius har samtidig måttet forholde sig til en markant ændring i sin position internt i Madrid. Brasilianeren har accepteret et nyt hierarki og forsøger nu at finde vejen tilbage på en anderledes måde.






























