Mourinho-effekten: Vil hente stor stjerne til Benfica
Jose Mourinho blev for nyligt fyret som træner for Fenerbahce, men han var arbejdsløs i meget kort tid, før han blev præsenteret som ny mand i spidsen for den portugisiske storklub Benfica.
Han har en imponerende trænerkarriere bag sig, hvor han tidligere har stået i spidsen for store klubber som FC Porto, Chelsea, Inter, Real Madrid, Manchester United, Tottenham og Roma.
Mourinho er en kontroversiel person, der deler vandene, men han er ofte populær blandt de spillere, han har arbejdet sammen med, og gennem årene er han da også flere gange blevet genforenet med nogle af hans tidligere spillere.
Det kan meget vel komme til at ske igen i fremtiden, da GOAL nu skriver, at Mourinho meget gerne vil have den rutinerede franske angriber Karim Benzema til Benfica.
De to kender hinanden fra deres fælles tid i Real Madrid, men den 37-årige angriber har de seneste sæsoner spillet for Al-Ittihad i Saudi Arabien, hvor hans kontrakt står til at udløbe næste sommer.