LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Mørke skyer over opstarten: Træner ærgrer sig over dansker-skade

Tammer Bany må se til fra sidelinjen i de første kampe i den nye sæson.

Den dansk-palæstinensiske offensivspiller Tammer Bany skiftede i vinter fra Randers til West Bromwich Albion i den næstbedste engelske række.

Dér blev det til et rekordsalg på omkring 30 millioner kroner for den kronjyske klub, men det er blot blevet til fire kampe på det halve år. Og der er nu udsigt til en pause for ham.

For få dage siden meldte den engelske klub ud, at Tammer Bany var blevet ramt af en baglårsskade, som kommer til at holde ham ude frem til september.

Det er noget, som ærgrer manager Ryan Mason voldsomt. 

I et interview med Express & Star sætter han ord på, hvordan de faktisk havde forsøgt at undgå det. Endvidere er også Daryl Dike igen ude med en skade.

- Det er ærgerligt. Vi har lagt meget energi i de to, netop fordi vi har set på deres nylige skadeshistorik, fortæller Mason.

Alle fire kampe for Banys vedkommende har været som indskifter - og i to af dem allersidst i kampen.

Tammer Bany spillede for bare halvandet år siden for B.93 i først 2. division og siden 1. division, hvorefter Randers fik øjnene op for ham og lavede en kanon-handel, som gav Østerbro-klubben seks millioner kroner ind på kontoen via en videresalgsklausul.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder