Mohamed Salah kan være på vej til Trabzonspor, hvor Aral Simsir allerede spiller.
Ifølge den tyrkiske avis Sabah er Trabzonspor nået til enighed om de overordnede personlige vilkår med den egyptiske verdensstjerne. Salah står angiveligt til en årsløn på 17 millioner euro plus bonusser.
Mediet skriver desuden, at en privatjet står klar til at flyve Salah fra Grækenland til Tyrkiet, så snart de sidste detaljer i aftalen er på plads.
Der mangler fortsat enighed om blandt andet kontraktens længde, betalingsstrukturen og de sidste klausuler, men størstedelen af aftalen skulle allerede være på plads.
Hvis handlen falder på plads, bliver Mohamed Salah holdkammerat med Aral Simsir, der skiftede fra FC Midtjylland til Trabzonspor tidligere på sommeren.






























