Mohamed Salah afslører sine idoler: Jeg ønskede at blive som dem
Mohamed Salah er blandt de bedste fodboldspillere i verden. Det kan der ikke være meget tvivl om.
Den 32-årige egypter står noteret for hele 221 scoringer og 99 oplæg i blot 366 kampe for Liverpool, og har været en stor profil for den engelske storklub siden han skrev kontrakt med klubben tilbage i 2017.
Der er derfor sandsynligvis en masse unge fodboldspillere, der har Liverpool-stjernen som deres idol, og som drømmer om at kunne blive ligesom Mohamed Salah.
Og nu har egypteren selv været ude og afsløre sine største idoler, og her er der nogle kæmpe navne iblandt:
- Jeg elsker den måde, Ronaldo Nazário spillede på, og den måde Zinédine Zidane og Francesco Totti spillede på. Jeg har altid kigget på dem, og de nyder bare at spille fodbold.
- Cristiano Ronaldo var også en spiller, som jeg beundrede, da jeg begyndte at spille mere i Europa. Den måde, han dedikerede alt til fodbolden på, var sindssyg, og den måde han passer på sig selv.
- Men disse fyre kiggede jeg på, da jeg var ung, og jeg ønskede bare at få lov til at spille én kamp med dem, eller at blive som dem en dag, siger Mohamed Salah til Liverpools officielle YouTube-kanal.
Indtil videre er det kun Francesco Totti, som Mohamed Salah har været holdkammerater med, og dermed fået lov til at spille en kamp med. De to var holdkammerater i den italienske klub Roma.