LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

FC Midtjylland skal møde nedrykningstruet hold i Europa League

FC Midtjylland er i denne sæson med i Europa Leagues gruppespil, hvor en af modstanderne er den belgiske klub Genk. Men forud for de europæiske opgør er der alvorlige problemer i den traditionsrige klub, som har fået en skidt start på sæsonen i den hjemlige liga.

Efter otte spillerunder ligger Genk blot nummer 14 i Jupiler Pro League. Den placering betyder, at klubben lige nu står til at skulle spille om overlevelse i den belgiske liga – et uvant scenarie for et hold, der normalt kæmper med i toppen.

Senest blev det til et 2-1-nederlag på hjemmebane mod Royal Union, der deltager i denne sæsons Champions League. Gæsterne bragte sig foran før pausen, og selvom Junya Ito fik udlignet for Genk efter 56 minutter, blev kampen afgjort i overtiden, da Rob Schoofs sikrede Royal Union sejren.

Genk har dermed noget at rette op på, inden de den 11. december gæster MCH Arena, hvor FC Midtjylland står klar til at tage imod dem i Europa League. Belgierne har dog et par måneder til at finde formen frem igen – ellers kan ulvene få en gylden chance for at hente vigtige point på hjemmebane.

Noget bedre står det til på Heden, hvor det lørdag blev til en 2-0-sejr i det midtjyske lokalopgør mod Viborg.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder