Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Mohammed Sayegh

Messi missede fra pletten da Argentina gik i semifinalen

Kvartfinalerne i Copa America ruller i disse dage og natten til fredag var det Argentina mod Ecuador i Houston, Texaas.

Argentina er på papiret favorit til at løbe med Copa America-trofæet den 14. juli, men i nat måtte de slide for at hente sejren. Efter et par solide præstationer i gruppespillet havde argentinerne noget sværere ved at bryde Ecuador ned i en kamp, som var meget lige.

En halv time inde fik Argentina scoret, da Messi smækkede et hjørnespark ind i feltet, som Mac Allister forlængede til Lisandro Martinez. Han pandede bolden i mål til 1-0.

Ecuadors Valencia fik chancen for at udligne, da han en time inde skulle forsøge sig fra pletten, men her missede han ved at skyde på stolpen. Det var tæt på at koste dyrt, da Argentina var meget tæt på at sikre sig pladsen i semifinalen lige indtil Rodriguez i overtiden af opgøret var løbet ind i feltet på et indlæg og fik styret bolden i mål. 1-1 og så var det straffesparkskonkurrence.

Her indledte Lionel Messi med et panenka-forsøg, man han fik for meget højde på og så tog bolden overliggeren. Til gengæld brændte både Mena og Minda over for en velspillende Martinez i Argentina-målet og da Alvarez, Mac Allister, Montiel og til sidst Otamendi fik scoret, så vandt Argentina 4-2 fra pletten og er nu klar til semifinalerne ved Copa America 2024.

Her skal de møde vinderen af Venezuela og Canada.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER