Der er ingen tvivl om, at Lionel Messi gennem hele hans karriere har været en af de absolut bedste fodboldspillere i verden, og det kunne man specielt se i den tid, han havde hos Barcelona.
Efter Barcelona tog han til PSG, og i sommeren 2023 var det den amerikanske klub Inter Miami, der gjorde lidt af et scoop, da de kunne hente Messi til USA på en fri transfer.
På banen har Messi været en meget vigtig brik hos Inter Miami, da han i sidste sæson hjalp dem frem til mesterskabet i MLS, og den argentinske stjerne er to gange blevet kåret til sæsonens MVP i MLS også.
Det er dog ikke kun inde på banen, Messi har været en kæmpe gevinst for den amerikanske klub. Udenfor banen har man nemlig også kunne se, hvad den lille troldmand har bidraget med.
Forbes skriver nemlig, at omsætningen i Inter Miami er steget markant, efter de hentede Messi til klubben. Den er gået fra at være på omkring 350 mio. kroner til at være på hele 1,2 mia. kroner.






























