Den argentinske stjerne Lionel Messi har haft en fremragende fodboldkarriere, og er en af de absolut bedste fodboldspillere, der nogensinde har været i historien.
Messi spillede rigtig mange kampe for Barcelona, inden han i sommeren 2021 skiftede til PSG, og mens en masse store stjerner tog til Saudi Arabien sidste sommer, tog han til USA, hvor han nu spiller for Inter Miami.
Den 36-årige Messi har vundet alt, hvad der er værd at vinde i løbet af sin karriere, men på trods af det nyder han stadig at spille fodbold. Han er dog ikke i tvivl om, at han nu er i karrierens sidste klub.