Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Mohammed Sayegh

Megatalentet Lamine Yamal skød Spanien til EM-finalen

Spanien og Frankrig spillede EM-semifinale tirsdag aften og her leverede de to mandskaber en underholdende kamp, hvor specielt Lamine Yamal igen-igen viste højt niveau.

Spanien og Frankrig spillede om en billet til EM-finalen 2024, da de mødtes i München tirsdag aften. Allerede ni minutter inde i opgøret kom kampens første mål, da Jesus Navas var noget passiv over for Kylian Mbappé, der nærmest vippede bolden om i bagrummet af Spaniens felt. Her dukkede Kolo Muani op og pandede bolden i mål.

Frankrig i front 1-0 og så var kampen ellers skudt i gang. Spanien spillede dog en solid omgang fodbold med styrmanden Rodri på midtbanen og 16-årige Lamine Yamal på kanten, som var i hopla. Han fik en helterolle 21 minutter inde.

Her tørrerede han sin direkte modstander, trak over til sit venstre ben og krøllede bolden op i det ene målhjørne til 1-1. Bolden blev sendt ind fra 25 meters afstand med en hastighed på 102 km/t. Et vidunderdrøn af den 16-årige, som fylder 17 år dagen før EM-finalen, der spilles 14. juli.

Spanien var dog ikke færdig for bare fire minutter efter Yamals drømmemål, scorede spanierne til 2-1. Her var det Dani Olmo, som med lækker teknik inde i det franske felt satte Tchouameni af og siden fyrerede kanonen af. Koundé kunne ikke redde inde på stregen som sidste mand, og så stod der 2-1 til Spanien.

Der var yderligere chancer i begge ender i løbet af kampen og specielt Mbappé fik et par gode skudmuligheder, men han ramte igen ikke noget højt niveau og derfor kunne han ikke hjælpe Frankrig til triumf.

Didier Deschamps satsede offensivt med indskiftningerne af Griezmann, Barcola og Giroud, men lige lidt hjalp det.

Det blev ved 2-1 og dermed er Spanien første hold i EM-finalen 2024. Modstanderen findes i morgen når Holland og England krydser klinger.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER