Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Medie: United forbereder bud på 560 millioner kroner for midtbanestjerne

Manchester United er interesseret i at forstærke klubbens midtbane, og skulle angiveligt være i gang med at forberede et stort bud på Inter-stjernen Nicolò Barella.

Gennem det seneste stykke har den engelske storklub Manchester United været sat i forbindelse med flere forskellige midtbanespillere.

Bayern Münchens tyske midtbanespiller Leon Goretzka er blandt dem, som United angiveligt skulle have et godt øje til, men det engelske mandskab har tilsyneladende også øjnene rettet mod Italien.

Ifølge det spanske medie Fichajes skulle Manchester United være i gang med at forberede et bud på omkring 560 millioner kroner for Inters italienske midtbanestjerne, Nicolò Barella. 

Mediet skriver yderligere, at United vil hente Barella til klubben til næste sommer, og at den engelske storklub angiveligt skulle være parate til yderligere at betale den 27-årige italiener omkring 75 millioner kroner pr. sæson over fem år.

Manchester United skulle mene, at Nicolò Barella er spilleren, der kan tage klubbens midtbane op til det næste niveau således, at klubben kan udfordre de bedste hold i Premier League og i Europa.

Nicolò Barella har dog tidligere på sommeren underskrevet en ny kontrakt med Inter, der binder italieneren til klubben frem til sommeren 2029. Derudover lyder meldingerne på, at Barella har et særligt tilhørsforhold til Inter, og han forventes af mange at afslutte sin karriere i klubben.

Det kan derfor vise sig at blive svært for Manchester United at hente midtbanestjernen til klubben.

Nicolò Barella kom til Inter i 2019, og står foreløbigt noteret for 240 kampe for den italienske storklub.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER