Den franske midtbanespiller og VM-vinder, Paul Pogba, har haft sin fodboldkarriere på en deroute efter han blev dømt for at have anvendt doping. Efter en succesfuld appel i retten, blev franskmandens dom sat ned fra 4 år til 18 måneder, hvilket gør franskmanden spilleberettiget igen fra årsskiftet.
I den sammenhæng meddeler det italienske medie, TuttoJuve, at selveste Cristiano Ronaldo efter sigende har ‘inviteret’ franskmanden til at spille for Al Nassr i Saudi Pro League fra næste år. De to spillere delte omklædningsrum med hinanden i tiden i Manchester United.
Det er dog stadig et forholdsvist spinkelt rygte, der florerer om et gensyn mellem den portugisiske legende og den franske VM-vinder. Før har Pogbas fremtid været sat i forbindelse med et skifte til MLS, som flere kilder har skrevet om.