Live – Mest populære fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Medie: Premier League-konkurrent vil hente dyr Liverpool-spiller

Ifølge mediet Football Insider skulle Aston Villa angiveligt være meget interesseret i at hente Liverpools engelske forsvarsspiller Joe Gomez til klubben.

Den 27-årige engelske forsvarsspiller Joe Gomez ligner en færdig mand i Liverpool.

Gomez er ikke en del af fremtidsplanerne hos den nye Liverpool-cheftræner, Arne Slot, og derfor skulle englænderen være interesseret i et skifte væk fra den engelske storklub, for at få en fast plads i startopstillingen og dermed mere spilletid.

Liverpool skulle angiveligt forlange omkring 345 til 388 millioner kroner for Joe Gomez, hvis forsvarsspilleren skal forlade klubben i dette transfervindue.

Og den pris skulle en Premier League-konkurrent tilsyneladende være villig til at betale.

Ifølge mediet Football Insider skulle Aston Villa være meget interesseret i at skrive kontrakt med Joe Gomez, og skulle allerede have lavet en forespørgsel på ham til Liverpool.

Mediet skriver, at Aston Villa skulle være imponerede over Gomez’ evne til at dække flere forskellige positioner, da englænderen både kan spille midterforsvarsspiller samt dække de to backs. 

Football Insider melder yderligere, at Joe Gomez skulle være villig til at skifte til Aston Villa, da han ser det som en god mulighed for at få en fast startrolle. 

Joe Gomez har kontrakt med Liverpool frem til sommeren 2027. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart