LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Kasper Clausen

Medie: De er Osimhens foretrukne

Victor Osimhen vil væk fra den italienske Serie A-klub Napoli, og nu melder medie, hvem han foretrækker blandt bejlerne.

Napolis nigerianske stjerneangriber Victor Osimhen har været en markant profil for den syditalienske klub, men nu er det ved at være ved vejs ende i hvert fald, hvis det står til angriberen selv. 

Nigerianeren har gjort det klart for Napoli, at han ikke længere ønsker at spille i klubben, og at han vil et andet sted hen. 

Flere af de store europæiske klubber er blevet nævnt forbindelse med angriberen, og specielt Chelsea skulle være meget interesseret. 

Nu melder det tyske medie Sky Sports Germany, at de ved, hvilken af bejlerne der er Osimhens foretrukne denne sommer. 

Ifølge mediet har Osimhen besluttet sig for, at han vil til de franske mestre fra PSG. Som tingene er nu, skriver mediet, er han ikke klar til at presse et skifte igennem for at komme til den engelske Premier League og dermed også et skifte til Chelsea. 

26-årige Osimhen skulle være fast besluttet på, at fremtiden ligger i den franske hovedstad, men PSG har ikke mulighed for at gå efter nigerianeren for nuværende. 

Ifølge Sky Germany er det umuligt for franskmændene at intensivere jagten på nigerianeren, så længe både Goncalo Ramos og Randal Kolo Muani fortsat er på kontrakt hos de franske mestre. 

Victor Osimhen kom til Napoli i 2020, og har siden spillet 108 kampe for klubben i Serie A, hvor det også er blevet til 65 mål for den nigerianske stjerneangriber. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder