Medie: Liverpool vil hente vild back-duo
Liverpool nyder tilstanden som nummer et i Premier League, men det betyder ikke, at de ikke vil gøre holdet endnu bedre.
Mediet Teamtalk hævder nemlig, at Liverpool har udset sig Jeremie Frimpong fra Bayer Leverkusen som ny højre back, mens Alphonso Davies fra Bayern München skal være klubbens nye førstevalg på venstre back.
Der er nemlig stor usikkerhed om Trent Alexander-Arnold bliver i Liverpool, mens hans backkollega i Andy Robertson har fået en del kritik i denne sæson for at have et dalende niveau, hvilket har fået flere til at spekulere i, om ikke Liverpool skal have en ny på hans position.
24-årige Jeremie Frimpong, der har vist sig flot frem under Xabi Alonso i Bayer Leverkusen har kontraktudløb i 2028, mens Alphonso Davies’ aftale med Bayern Mûnchen udløber efter denne sæson, og dermed kan hentes uden at skulle betale nogle transfersum.