Live – Mest populære fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Medie: Liverpool vil byde 602 millioner kroner for Premier League-stjerne

Den engelske storklub skulle angiveligt være parate til afgive et stort bud på Evertons engelske forsvarsspiller Jarrad Branthwaite.

Liverpool har foreløbigt haft et stille transfervindue i forhold til indkøb, da den engelske storklub endnu ikke har hentet en ny spiller til klubben.

Klubben har dog lige solgt midterforsvarsspilleren Sepp van den Berg til Brentford, mens en anden af klubbens midterforsvarsspillere, Joe Gomez, også ligner en færdig mand i Liverpool.

Derfor skulle Liverpool angiveligt være på udkig efter en ny midterforsvarsspiller til at forstærke defensiven, og ham kan klubben have fundet hos lokalrivalerne fra Everton.

Ifølge The Sun skulle Liverpool være interesseret i at skrive kontrakt med Evertons engelske midterforsvarsspiller Jarrad Branthwaite, og skulle angiveligt forberede et bud på omkring 602 millioner kroner for den 22-årige englænder.

Mediet skriver yderligere, at Branthwaite selv skulle være åben for et skifte til Liverpool, da han ønsker at spille for en mere profileret klub.

Jarrad Branthwaite var i sidste sæson en stor profil for Everton, hvor han var involveret i 35 ud af klubbens 38 Premier League-kampe. Den flotte sæson medførte også, at englænderen tilbage i juni måned fik debut for det engelske landshold.  

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart