Medie: Liverpool overvejer kontroversiel tidligere United-spiller
Tilbage i 2022 valgte Manchester United at sende Mason Greenwood hjem, da den unge engelske spiller blev anklaget for vold og voldtægt mod hans tidligere kæreste.
I starten af 2023 blev anklagerne mod Greenwood droppet, men senere på året valgte klubben alligevel at sende Greenwood videre og leje ham ud til Getafe, hvor han spillede en rigtig fin sæson.
I sommeren 2024 blev han så solgt fra Manchester United til den franske storklub Marseille, og her har han gang i en rigtig god sæson, hvor han indtil videre har scoret 19 mål i 32 kampe.
Nu skriver Fichajes så, at den 23-årige Greenwood kan være på vej tilbage til Premier League, hvor Liverpool skulle overveje at hente ham.
Mediet skriver, at Liverpool skulle være klar til at komme med et bud på omkring 600 mio. kroner, hvis de beslutter sig for, at de vil købe ham til sommer.