Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kasper Clausen

Medie: Liverpool fast besluttet - de vil have ham

Ifølge mediet har Liverpool besluttet sig, og de vil sikre sig georgisk EM-helt.

Den 23-årige georgiske keeper Giorgi Mamardashvili har spillet for den spanske La Liga-klub Valencia siden 2021, hvor han har udviklet sig til en stor profil. 

Keeperen blev sammen med resten af landsholdet helte i hjemlandet Georgien, da nationen formåede at kvalificere sig til en slutrunde for første gang nogensinde, da de spillede sig til en plads ved EM i Tyskland. 

Ved slutrunden overraskede Georgien alt og alle, da de formåede at spille sig videre fra den indledende gruppe. Her var Valencia-keeper en af de vigtigste spillere for den østeuropæiske nation, da han flere gange reddede holdet med flotte redninger. 

Præstationerne ved EM har gjort Mamardashvili til en eftertragtet spiller hos flere af de europæiske giganter, og Valencia er klar på at sælge keeperen denne sommer, hvor man allerede har hentet en erstatning for georgieren. 

Nu melder det spanske medie Relevo, at den engelske traditionsklub Liverpool har sat jagten ind på den georgiske EM-helt, og Merseyside-klubben skulle være fast besluttet på at sikre sig Mamardashvilis underskrift. 

Liverpools plan er ifølge mediet i første omgang at udleje georgieren, indtil Premier League-klubbens nuværende førstekeeper, Alisson, forlader Liverpool. 

Ifølge Relevo er Liverpool dog ikke den eneste Premier League-klub, der jagter Mamardashvili, da også Bournemouth holder øje med ham. 

Giorgi Mamardashvili menes at koste over 225 millioner kroner, hvis han skal hentes denne sommer. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER