Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kasper Clausen

Medie: De kan ikke slippe af med ham

Chelsea forsøger at komme af med engelsk landsholdsspiller, men indtil videre har interessen været meget begrænset.

Chelsea fik ny manager denne sommer, da man hentede den italienske manager Enzo Maresca fra Leicester, som italieneren på flot vis fik rykket op i Premier League. 

Siden Marescas ankomst på Stamford Bridge har han overleveret en barsk besked til flere højt profilerede spillere, nemlig at de ikke har nogen fremtid på hans Chelsea-mandskab. 

Denne besked har bl.a. den engelske landsholdsspiller Ben Chilwell modtaget, men Chelsea formåede ikke at komme af med ham, inden det engelske transfervindue lukkede. 

Nogle steder er vinduet dog fortsat åbent, og her forsøger London-klubben at gøre klubberne opmærksom på, at Chilwell er tilgængelig. Interessen er dog begrænset, melder Mirror. 

Det tyrkiske vindue er fortsat åbent, og Chelsea skulle være interesseret i både at udleje og sælge spilleren, og englænderne har nævnt ham overfor storklubberne Galatasaray, Fenerbache og Besiktas. Ingen har dog udvist nogen interesse i 27-årige Chilwell. 

Ifølge mediet har Brentford som den eneste udvist interesse i Chilwell, kort før vinduet lukkede i England, men de fulgte aldrig op på interessen. 

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER