LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Medie: Kæmpe Real Madrid-handel er 98 procent færdig

Ifølge det spanske medie Relevo er Real Madrid meget tæt på at lande en aftale med Liverpools engelske forsvarsstjerne Trent Alexander-Arnold.

Liverpools 26-årige højreback Trent Alexander-Arnold har kontraktudløb med klubben til sommer, og har endnu ikke underskrevet en kontraktforlængelse med Liverpool.

Derfor har forsvarsspilleren også tiltrukket sig interesse fra store europæiske klubber, og særligt spanske Real Madrid skulle være meget ivrige efter at få fingrene i Alexander-Arnold.

Den spanske storklub skulle efter sigende være meget interesseret i at hente Liverpool-stjernen allerede i januar-transfervinduet, men meldingerne lyder på, at dette er en umulig opgave for Real Madrid.

Det er dog tilsyneladende ikke en umulig opgave at hente Trent Alexander-Arnold til sommer.

Ifølge det spanske medie Relevo er det nemlig næsten sikkert, at den 26-årige englænder skriver kontrakt med Real Madrid til sommer, og skriver endda, at en handel er 98 procent færdig.

Mediet skriver yderligere, at forhandlingerne mellem Liverpool-backen og Real Madrid stort set er nået til en afslutning, og det er kun mindre detaljer, der mangler at blive færdiggjort.

Det er fortsat blot spekulationer, og det er uden tvivl ikke det sidste vi kommer til at høre om denne transfersaga.

Derfor skal det blive spændende at følge med i, hvor Trent Alexander-Arnold spiller henne i næste sæson.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder