LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Medie: Kæmpe Liverpool-stjerne forlader klubben

Der kan være dårlige nyheder på vej til Liverpool-fansene, da klubbens forsvarsstjerne Trent Alexander-Arnold ifølge mediet Football Insider har besluttet sig for at forlade Liverpool.

Liverpool går en travl tid i møde forud for den kommende sommer.

Tre af klubbens største stjerner, Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold, har alle kontraktudløb med Liverpool til næste sommer, og klubben er derfor meget interesseret i at forlænge kontrakten med de tre stjernespillere.

Alle tre spillere har dog også tiltrukket sig interesse fra andre klubber, og særligt Trent Alexander-Arnold er blevet sat kraftigt i forbindelse med et skifte til den spanske storklub Real Madrid, der er på udkig efter at forstærke sig på højre back-positionen.

Det kan derfor vise sig at blive svært for Liverpool at forlænge kontrakten med alle tre stjerner, og særligt Trent Alexander-Arnold kan angiveligt vise sig at blive ekstra svær at forlænge med.

Ifølge mediet Football Insider har den 26-årige englænder nemlig allerede besluttet sig for at forlade Liverpool efter denne sæson, da han er meget interesseret i at skifte til Real Madrid.

Mediet skriver yderligere, at Liverpool angiveligt skulle være klar over Trent Alexander-Arnolds beslutning.

Trent Alexander-Arnold står i alt noteret for 323 kampe for Liverpool, hvor han har leveret 19 scoringer samt 83 oplæg.  
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder