Live – Mest populære fodboldnyheder

Kasper Clausen

Medie: INEOS afviste ten Hag

Manchester Uniteds nye ejere valgte at afvise klubbens manager, da hollænderen bad dem kigge på muligheden for at købe konkret spiller.

Det er en spændende og interessant tid, der går Manchester United i møde. Nye ejere, spekulationer om managerens fremtid og muligvis en udbygning af Old Trafford eller byggeriet af et helt nyt stadion. Det er bare et par af de ting, der lurer i kulissen for United. I løbet af sommerens transfervindue viste klubben sig fra sin pengeforbrugende side, da man var særdeles aktive, og hvor en række nye spillere blev hentet til Old Trafford. Nu melder talkSPORT, at klubbens nye ejere, INEOS, afviste en forespørgsel fra klubbens manager Erik ten Hag, der ville have, at de kiggede på en specifik spiller. Ifølge mediet ville Uniteds hollandske manager meget gerne have, at klubben seriøst kiggede på muligheden for at hente marokkanske Sofyan Amrabat til klubben denne sommer. Ifølge talkSPORT var INEOS ikke interesseret at hente Amrabat på en permanent aftale og afviste hollænderens forespørgsel, da man hellere ville gå efter andre alternativer. Amrabat, som var på leje i United i den forgangne sæson, blev i løbet af sommeren flere gange rygtet på blokken i den engelske klub, men skiftede i stedet til de tyrkiske giganter fra Fenerbache. 28-årige Sofyan Amrabat nåede at spille 21 kampe i Premier League i løbet af sin lejeperiode hos Manchester United. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart