Den spanske storklub FC Barcelona skrev i sidste uge kontrakt med den spanske offensivspiller Dani Olmo, som skal være med til at forstærke klubbens offensiv.
En position, hvor FC Barcelona dog foreløbigt ikke ser ud til at forstærke sig i dette transfervindue er på den defensive midtbane.
Meldingerne lyder på, at Barcelona-træner, Hansi Flick, har tiltro til de spillere, som han allerede har til rådighed, og derfor ikke er interesseret i skrive kontrakt med en ny defensiv midtbanespiller.
Det kan dog angiveligt ændre sig i løbet af de næste par uger.
Det spanske medie Sport melder i hvert fald, at FC Barcelona angiveligt vil revurdere situationen efter klubbens kamp mod Valencia i første spillerunde af La Liga.
En dårlig præstation fra midtbanen mod Valencia skulle angiveligt medvirke til, at den spanske storklub vil overveje at forstærke sig med en ny defensiv midtbanespiller.
Og ifølge det spanske medie har Barcelona angiveligt øjnene rettet mod den franske midtbanespiller N’Golo Kanté som en forstærkning til midtbanen.
Den 33-årige midtbanespiller spiller aktuelt for den saudiarabiske klub Al-Ittihad, og bliver i øjeblikket også sat i forbindelse med et skifte til Atlético Madrid.
Sport skriver dog yderligere, at Al-Ittihad ikke har nogen intentioner om at skille sig af med Kanté denne sommer, og derfor tyder det på, at FC Barcelona vil forsøge at hente Kanté på en lejeaftale.