Live – Mest populære fodboldnyheder

Niklas Gerster

Medie: Eriksens Ajax-reunion er usandsynlig

På trods af Uniteds lave prissætning af Christian Eriksen ser Ajax ikke ud til at have danskeren på prioritetslisten.

Den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen ser ud til at blive en del af overskudslageret i Manchester United.

Og i går kom det således frem, at United skulle have tilbudt den 32-årige midtbanespiller til den hollandske storklub Ajax for blot 43 millioner kroner.

Det ville således være et romantisk gensyn for Eriksen med sin ungdomsklub, da han her slog sine folder fra 2010-2013.

Men det tyder dog ikke på at være det mest realistiske scenarie, da The Athletic her til morgen melder, at Ajax’ prioriteter på transfermarkedet lige nu er på at sælge spillere.

Ajax har således brug for at få større balance i deres økonomi, hvorfor der ifølge mediet ”ingen forventninger” er til, at hollænderne vil gå efter Eriksen nu.

Det tyder derfor ikke på en retur til Amsterdam for Eriksen, som ellers virkelig godt kunne bruge mere sikkert græs under fødderne.

Dette er der nemlig ikke de store udsigter til i United med tanke på, at danskeren blot fik 14 startpladser under klubbens manager Erik ten Hag i sidste sæson. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart