Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kasper Clausen

Medie: City-spiller vil gennemtvinge et skifte

Ifølge Bild har Manchester City-tysker planer om at gennemtvinge et skifte til vinter for at sikre sig fast spilletid.

I sommer var der mange rygter, der satte Manchester Citys brasilianske keeper Ederson i forbindelse med et skifte til den saudiarabiske liga, men sådan gik det som bekendt ikke. 

Keeperen valgte at blive i City, og det har ifølge tyske Bild skabt uro på de indre linjer. 

Ifølge mediets journalist Christian Falk er Citys tyske reservekeeper Stefan Ortega vred over, at Ederson ikke endte med at forlade City.

Ifølge journalisten skulle Ortega være desperat efter at blive førstekeeper, og han havde håbet på, at han var blevet forfremmet til netop det i City, såfremt Ederson skiftede. 

Det gjorde Ederson bare ikke, hvilket har efterladt Ortega sur, da han havde sat næsen op efter førstekeeperpositionen. 

31-årige Ortega jagter fast spilletid, da han ønsker at blive indkaldt til det tyske landshold, hvilket han aldrig tidligere har formået. Her er pladsen som førstekeeper nemlig i spil, da Manuel Neuer har trukket sig tilbage fra landsholdstjeneste, og da Marc-Andre Ter Stegen er langtidsskadet. 
 

Ifølge mediet kan Ortega i desperation over situationen forsøge at gennemtvinge et skifte væk fra City, og det kan ske allerede i januar, medmindre City-manager Pep Guardiola udstikker en tilfredsstillende plan for, at tyskeren kan blive førstevalg i næste sæson. 

Stefan Ortega kom til Manchester City fra tyske Arminia Bielefeld i 2022, hvor han siden har spillet 36 kampe dog hovedsagligt i cup-turneringerne og Champions League. 


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER