LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Medie: FC Barcelona sælger Andreas Christensen til januar

Andreas Christensen ser ud til snart at være fortid i FC Barcelona, da klubben ifølge Sport vil forsøge at sælge danskeren i januar-transfervinduet.

Den 28-årige danske landsholdsspiller Andreas Christensen har foreløbigt haft en meget svær sæson for sin spanske klub FC Barcelona.

Forsvarsspilleren har blot været involveret i en enkelt kamp i sæsonen, da danskeren har døjet med en skade, der har holdt ham ude siden første spillerunde i LaLiga.

Meldingerne lyder på, at danskeren er ude indtil januar, og derfor kan det vise sig, at Andreas Christensen har spillet sin sidste kamp for FC Barcelona.

Det spanske medie Sport melder i hvert fald, at den spanske storklub vil forsøge at sælge den danske landsholdsspiller i det kommende januar-transfervindue.

Mediet skriver, at når Andreas Christensen kommer tilbage fra sin skade, så vil han være langt nede i forsvarshierarkiet i FC Barcelona, og er derfor ikke en del af fremtidsplanerne i den spanske storklub.

Ifølge Sport skulle FC Barcelona også være interesseret i at sælge Andreas Christensen, da det ville skaffe økonomi til at kunne skrive kontrakt med nye spillere.

Andreas Christensen har kontrakt med FC Barcelona frem til sommeren 2026.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder