Live – Mest populære fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Medie: Arsenal og Manchester City kæmper om dyr Premier League-profil

Ifølge mediet FootballTransfers skulle Arsenal og Manchester City angiveligt være interesseret i at skrive kontrakt med Brightons irske angriber, Evan Ferguson.

De to store engelske klubber Arsenal og Manchester City har de seneste par år duelleret om det engelske mesterskab.

Det er dog ikke blot inde på banen, at de to klubber er i hård kamp mod hinanden – det er de angiveligt også uden for fodboldbanen.

Ifølge mediet FootballTransfers skulle Arsenal og Manchester City nemlig begge være interesseret i at hente Brightons irske stortalent, Evan Ferguson, til klubben inden transfervinduet lukker.

Mediet skriver yderligere, at begge klubber følger Evan Ferguson nøje, og skulle angiveligt være parat til at afgive et tilbud til Brighton for klubbens angrebsprofil.

Arsenal har i længere tid været på udkig efter at hente en angriber til klubben, der kan forstærke London-klubbens offensiv.

Manchester City er også på udkig efter en ny angriber, efter klubben solgte Julián Álvarez til Atlético Madrid tidligere i transfervinduet.

Ifølge FootballTransfers skulle Brighton forlange omkring 588 millioner kroner for Ferguson, men både Arsenal og Manchester City skulle foretrække en låneaftale, og derefter beslutte sig for en pris til næste sommer.

Evan Ferguson har i alt leveret 16 scoringer samt fem oplæg i 65 kampe for Brighton.

Den 19-årige angriber har kontrakt med Premier League-klubben frem til sommeren 2029.  

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart