Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kasper Clausen

Medie: Angriber afviser Roma - Spurs lurer

Ifølge fransk medie har Lilles canadiske angriber afvist et skifte til AS Roma, og nu lurer Tottenham i kulissen.

Der har været stor transferaktivitet i Tottenham i løbet af sommerens transfervindue, hvor bl.a unge Lucas Bergvall og Archie Gray er blevet hentet ind. 

Spurs-manager Ange Postecoglou indrømmede så sent som i weekenden, at man stadig arbejder på at hente spillere til klubben. 

- Vi har hentet to unge gutter, men ja vi vil selvfølgelig gerne fortsat have en rolle på transfermarkedet, siger han ifølge Express. 

En af de positioner, som Spurs gerne vil forstærke, er angriberpositionen, hvor de sættes i forbindelse med både Bournemouths Dominic Solanke og Lilles Jonathan David. 

Nu melder franske L´Equipe, at Tottenham har fået et boost i jagten på sidstnævnte, da canadieren har afvist italienske AS Roma. Dermed er Spurs fortsat i spil i bestræbelserne på at hente den 24-årige angriber til London. 

Jonathan David kom til franske Lille tilbage i 2020 fra belgiske Gent, og har vist sig særdeles målfarlig, hvor han i sidste sæson scorede 26 mål på tværs af alle turneringer. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER