Medie afslører: Liverpool-spillerne var i chok over Manchester City
Det er ingen hemmelighed, at Liverpool i søndags tog et stort skridt mod Premier League-titlen, da den engelske storklub besejrede Manchester City med 2-0 på hjemmebane.
Sejren betød, at Liverpool kom 11 point foran Manchester City i Premier League-tabellen, og forværrede derudover Manchester Citys dårlige periode, da de forsvarende engelske mestre, på daværende tidspunkt, ikke havde vundet i de seneste syv kampe.
Undervejs i kampen mellem Liverpool og Manchester City så man Manchester City-stjernen Erling Haaland grine sammen med Mohamed Salah, og blandt andet den episode skulle angiveligt have overrasket flere af Liverpool-spillerne.
Ifølge mediet The Athletic skulle flere af Liverpool-spillerne nemlig være meget overraskede også, hvor afslappede Manchester City-spillerne virkede efterhånden som kampen skred frem.
Mediet skriver yderligere, at flere af Manchester City-spillerne skulle have grint med deres modstandere, og det skulle angiveligt have chokeret Liverpool-spillerne, når man tænker på den situation som Manchester City befandt sig i.
Manchester City har siden søndagens nederlag til Liverpool dog fået en tiltrængt sejr, da den engelske storklub onsdag aften slog Nottingham Forest på hjemmebane.
Liverpool spillede samtidigt uafgjort mod Newcastle på udebane, og derfor er det engelske mesterskab på ingen måde afgjort endnu. Manchester City er dog fortsat ni point efter Liverpool i tabellen.