LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Mbappé skrev sig ind i Klub-500 efter City-hattrick!

Kylian Mbappé rundede en flot personlig bedrift tidligere på ugen, hvor han var en enmandshær, og næsten egenhændigt ekspederede Manchester City ud af Champions League-knockoutfasen!

Efter at have fået en lidt lunken start på tilværelsen i det spanske er det 26-årige franske angriberfænomen Kylian Mbappé nu for alvor ved at finde fodfæste i Real Madrid.

Særligt i onsdags fik Mbappé for alvor gjort opmærksom på sig selv på den største scene igen, da han her scorede et flot hattrick, som sendte selveste Manchester City ud af Champions League.

Og med de tre scoringer opnåede den franske superstjerne lidt af en milepæl, da han ifølge en historie fra det store spanske medie Fichajes nu har rundet 500 målinvolveringer i karrieren.

For sammenlægger man antallet af mål og assists, som Mbappé har lavet i alle turneringer både på klub- og landsholdsplan, kan han nu bryste sig af at have scoret hele 358 mål samt lavet 142 assists.

Det er således en imponerende milepæl at have rundet allerede i en alder af blot 26 år. Tallene svarer nemlig til, at han i gennemsnit scorer 32 mål og laver 11 assists pr. sæson.

Således følger Mbappé godt med fodboldfænomenerne Lionel Messi og Cristiano Ronaldo i forhold til de personlige stats, hvorfor det nok mere er på trofæfronten, at han stadig har noget at jagte. 

Mbappé har allerede vundet VM med Frankrig, men mangler fortsat EM-trofæet samt Champions League-trofæet. Sidstnævnte må han dog siges at have ret gode chancer for at opnå i Real Madrid.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder