Mbappe: PSG fortalte, at jeg ikke skulle spille mere
Tidligere i denne uge blev det endelig officielt, efter der har været en masse spekulationer om det i længere tid. Kylian Mbappe skifter til Real Madrid.
Den franske angriber har fået en fem-årig aftale i den spanske storklub, og Real Madrid har ikke betalt en transfersum til PSG, da han kommer til klubben på en fri transfer.
Mbappes kontrakt med PSG udløber nemlig ved udgangen af denne måned, og den franske stjerne fortalte tidligere på sæsonen PSG's ledelse, at han ikke ville forlænge sin kontrakt.
Efter den melding ville klubbens ledelse ikke have, at Mbappe skulle spille flere kampe for dem, men han blev dog alligevel reddet.
- PSG sagde til mit ansigt i begyndelsen af sæsonen, at jeg IKKE skulle spille mere.
- Jeg blev reddet af Luis Campos og Luis Enrique, siger Mbappe.