Romelu Lukaku til Napoli – og Victor Osimhen den anden vej – bliver ved med at spøge.
Ingen af spillerne var at finde på banen for deres klubber, da Premier League og Serie A blev sparket i gang. Det spæder kun endnu mere til rygtestrømmen om de to angribere.
Nu har transfer-føljetonen så fået endnu et kapitel. Et indviklet et af slagsen. Det involverer tilmed dansk-engelske Matt O’Riley, som er blevet rygtet væk fra Celtic en del gange efterhånden.
Det hænger sådan sammen, at hvis Brighton får held med at købe O’Rilet i Celtic, så har de plads i truppen til at sende Billy Gilmour på en transfer til Napoli.
Napoli vil stadig mangle penge i deres budget til at købe Gilmour. De penge kan komme fra et salg af Osimhen.
Brikkerne kan falde på plads inden længe. Alle fire spillere tørner måske ud for nye klubber i september.