Markant melding fra Barca: Lad være med at udtage ham
Lamine Yamal er bare 18 år, men han er en megastjerne i både FC Barcelona og på det spanske landshold. Og begge steder vil de gerne have, at han spiller så meget som muligt.
Det gav ballade under landsholdssamlingen i september, hvor Spanien valgte at udtage Yamal og lade ham spille masser af minutter, selvom han ikke var helt på toppen efter skadesproblemer.
Noget de efterfølgende måtte kæmpe med i Barca, og det fik klubledelsen til at tordne mod det spanske fodboldforbund og beskylde landstræneren for at drive rovdrift på Yamal og ikke ville ham det bedste.
Nu arbejder FC Barcelona så på nye skridt, der er ret markante, det melder mediet Diari ARA.
Man vil nemlig gøre alt hvad man kan for at sikre, at Lamine Yamal ikke bliver udtaget til samlingen mellem den 11. og 14. oktober. Selvom Yamal er tilbage på banen, kæmper han nemlig stadig en smule med fysikken og mental træthed.
Spanien har åbnet VM-kvalifikationen med to overbevisende sejre, og i FC Barcelona håber man, at det vil betyde, at nogle af stjernerne - herunder Lamine Yamal kan blive sparet.