Mangler Arsenal tiltrækningskraft? Stor stjerne afviser Mikel Arteta og co.
London-klubben håbede på, at de kunne købe ham til januar, men det er han slet ikke interesseret i.
Arsenal har sendt indledende forespørgsler til AC Milan, da de vil undersøge muligheden for at købe italienernes stjerne Rafael Leao.
Den drøm kan de skyde en hvid pil efter, for den 25-årige portugiser har bedt AC Milan om at stoppe kontakten med Arsenal, da han ikke ønsker at spille for dem.
Sådan lyder det fra mediet Football Transfers.
Om afvisningen fra Leao skyldes, at han ikke ønsker at forlade AC Milan, eller om han bare ikke ønsker at skifte til Arsenal må tiden vise, men faktum er i hvert fald, at Arsenal må på udkig efter en anden mand til at styrke holdets offensiv.