LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Mandagens internationale rygter: Garnacho, Kvaratskhelia og Davies

Napoli lurer på erstatning i Manchester United for Kvaratskhelia, som rygtes til PSG. Derudover kæmper Bayern München fortsat for at holde Alphonso Davies ude af Real Madrids kløer.

Napolis cheftræner Antonio Conte er interesseret i Manchester Uniteds uforløste 20-årige argentinske kantspiller Alejandro Garnacho, som han har udset sig som erstatning for deres 23-årige georgiske profil Khvicha Kvaratskhelia, der potentielt er på vej til Paris Saint-Germain. (Sport Italia)

FC Barcelonas 25-årige uruguayanske forsvarsspiller Ronald Araujo har været linket til Juventus, og ønsker angiveligt at forlade catalanerne hurtigst muligt. Barca er dog ivrige efter at holde på ham. (Mundo Deportivo)

Den 36-årige tyske forsvarslegende Mats Hummels har ikke travlt med at forhandle med AS Roma om en kontraktforlængelse på trods af, at hans nuværende aftale udløber til juni. (Football Italia)

Atalanta ønsker at hente Evertons 27-årige engelske angriber Dominic Calvert-Lewin, som dog ellers har været rygtet til Newcastle på en fri transfer. (Sun)

Bayern München har tilbudt deres ombejlede 24-årige canadiske venstreback Alphonso Davies en ny kontrakt med en værdi på samlet 186 millioner kroner. Den tyske storklub håber på, de kan undgå at miste Davies på en fri transfer til Real Madrid til sommer. (Marca)
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder