LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Mandagens internationale rygter

Pensioneret angrebslegende kan lave overraskende comeback til fodbolden, Juventus sætter prisskilt på angrebstalent, og Arsenal kigger på nyt målmandsemne. Her følger mandagens internationale rygter.

Napolis angrebsstjerne Victor Osimhen kan nok engang blive et stort transferemne til sommer. Her er Chelsea, Paris Saint-Germain og Arsenal iblandt de klubber, som vil overveje at gå efter den 25-årige nigerianer. (GiveMeSport)

Ajax’ 22-årige tyske målmand Diant Ramaj er på radaren i Arsenal. ”The Gunners” vil overveje at hente Ramaj som erstatning for Aaron Ramsdale, hvis de sælger englænderen, som er røget bag i køen i Arsenal-buret. (Football Transfers)

Juventus har meldt en salgspris ud på deres 18-årige angrebstalent Kenan Yildiz. Det lyder på knap 445 millioner kroner, og Arsenal er bl.a. en af de klubber, som skulle have at godt øje til den unge tyrker. (Sun)

Angrebslegenden Sergio Agüero kan potentielt lave et bemærkelsesværdigt comeback til fodbolden. Den nu 35-årige argentiner annoncerede ellers sit karrierestop i december 2021 som følge af hjerteproblemer. Men ifølge hans kardiolog kan han altså nu godt spille igen. (Mundo Deportivo)

Det brasilianske stortalent Endrick ser ud til at slutte sig til Real Madrid, når han bliver 18 til juli. Men hans klub Palmeiras skulle dog også stadig kæmpe for muligheden for at beholde angriberen indtil december. (ESPN)
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder