Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Mandagens internationale rygter

Barcelona vil forlænge unge spilleres kontrakter, Bayern München vil have fransk legende som træner, og hollandsk profil kan være på vej væk fra Serie A. Det her er mandagens internationale rygter.

Sporting Lissabons engelske kantspiller Marcus Edwards kan være på vej væk fra klubben, da Liverpool er interesseret i ham. Den 25-årige englænder kan købes for omkring 225 mio. kroner. (Football Insider)

PSG har gjort det klart, at de ikke er interesseret i at hente Marcus Rashford, der derfor ser ud til at fortsætte hos Manchester United i den kommende sæson også. (Sun)

Den hollandske midtbanespiller Teun Koopmeiners kan være tabt for Atalanta, da Chelsea skulle forberede et bud på ham. Englænderne havde angiveligt scouts til at holde øje med ham i italienernes kamp mod Liverpool. (Sportmediaset)

Barcelona er helt sikre på, at den 17-årige forsvarsspiller Pau Cubarsi vil underskrive en ny kontrakt, selvom der skulle være interesse fra nogle af Europas helt store klubber. (Mundo Deportivo)

Barcelona arbejder også på at forlænge kontrakten med den 16-årige Lamine Yamal, selvom PSG kan komme med et gigantisk bud på den unge spanske spiller. (Nicolo Schira)

Bayern München har taget kontakt til Zinedine Zidane, der ikke har haft et trænerjob de seneste tre år, for at finde ud af, om han er interesseret i at tage over efter Thomas Tuchel. (Marca)
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER